• Transfer

Det store overblik: Kæmpehandler, der kan falde på plads i januar

Christian Eriksen, Inter
Getty Images
Annonce

Det kan være svært at følge med i de mange transferrygter, så her har vi lavet en oversigt over de vigtigste

I går slog transfermarkedet dørene op for januarudsalget, og de mange klubber har dermed mulighed for at smadre sparegrisen, hvis truppen trænger til forstærkninger.

De mange transferrygter tyder da også på, at nogle af klubberne har tænkt sig at udnytte muligheden, men hvad kan vi egentlig forvente af handler?

Det kan være svært at holde styr på de mange rygter, så i denne artikel har vi samlet en liste over de varmeste af slagsen.

Christian Eriksen til PSG

Den danske landsholdsstjerne er røget på transferlisten i Inter, som efter kun et år har erkendt, at han ikke passer ind i truppen, og der er derfor en overvejende sandsynlighed for, at Eriksen skifter klub i løbet af januar.

Favoritten til at løbe med Eriksen er umiddelbart PSG, der netop har ansat danskerens tidligere træner, Mauricio Pochettino, som ny cheftræner, men der er også andre klubber involveret, såsom Manchester United og senest Ajax.

Julian Brandt til Arsenal

Arsenal meldte i december ud, at man er gået på jagt efter forstærkninger til midtbanen, og det er kan muligvis blive i form af Borussia Dortmunds Julian Brandt, der primært bruges som indskifter i Bundesliga-klubben.

Et alternativ kan være Norwichs 24-årige argentiner, Emi Buendía, som kan ende på Emirates. Joe Willock og Reiss Nelson nævnes som spillere, der kan ryge den modsatte vej.

Julian Brandt, Dortmund
Getty Images

Kvartet forlader Manchester United

Ole Gunnar Solskjær vil have ryddet op i Manchester United-truppen, og der arbejdes på at skille sig af med fire spillere i januar. Der er tale om Brandon Williams, Sergio Romero, Jesse Lingard og Marcos Rojo.

The Red Devils vil gerne udleje Williams for at give den unge back mere hår på brystet, mens de tre andre både kan ende med lejeaftaler eller permante klubskifter. Rojo skulle være på vej til Boca Juniors.

Merih Demiral til Liverpool

Liverpool havde ikke planer om at hente en forsvarsspiller ind til at løse de store skadesproblemer, men den nedadgående formkurve, skulle have fået klubben på andre tanker.

Seneste bud på en forstærkning er Juventus’ tyrkiske stopper Merih Demiral, som skulle være tilgængelig for omkring 370 millioner kroner.

Olivier Giroud til Serie A

Chelsea-veteranen fik en opblomstring i løbet af efteråret, hvor han fik spilletid i flere kampe og samtidig bød godt ind med mål. Hvorvidt det er nok til at tilfredsstille angriberen, er dog usikkert.

Olivier Giroud kræver mere spilletid, og derfor lurer der et skifte til enten AC Milan eller Juventus, som forsøger at styrke angrebet. Der kan måske ske noget i løbet af januar, men mest sandsynligt er det, at franskmanden smutter til sommer, når kontrakten udløber.

Sergio Ramos til Manchester City

Sergio Ramos har under et halvt år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid, og dette betyder, at han allerede nu kan skrive en forhåndskontrakt med en ny klub, og her skulle Manchester City altså være inde i billedet.

Selvom transferen først vil blive effektueret til sommer, kan handlen altså potentielt lukkes allerede i denne måned.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE