• Transfer

Premier League-gigant lurer på Sergio Ramos-udløb

Sergio Ramos, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Ifølge ESPN holder Manchester City nøje øje med kontraktforhandlingerne mellem Real Madrid og anfører Sergio Ramos

Vi har passeret nytårsskiftet, og det giver ikke kun klubberne mulighed for at styrke sig lige nu, men også til den kommende sommer, hvor flere stjerner har udløb.

Det står således klubberne frit for at kontakte spillere med udløb til sommer, med henblik på at aftale en fremtidig kontrakt. En af de spillere, der kan være fri på markedet, er Sergio Ramos.

Real Madrid har endnu ikke formået at få en forlængelse på plads med anføreren, og det har angiveligt fået Pep Guardiola til at slikke sig om munden.

Ifølge ESPN følger Manchester City situationen omkring Sergio Ramos yderst tæt, og de skulle ikke være blege for at matche den enorme løn, han hæver i den spanske storklub.

Guardiola har ellers fået godt styr på defensiven i denne sæson, hvor de er det hold i Premier League, der har lukket færrest mål ind. Alligevel har den spanske manager et godt øje til landsmanden, der kan give noget rutine i de bagerste geledder.

Sergio Ramos skulle dog fortsat have fokus på en forlængelse i Real Madrid, hvor han ønsker to år mere. Klubben har indtil videre kun været indstillet på at tilbyde et enkelt år.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot