• Transfer

Dansk stopper rygtes tilbage til Italien

Frederik Sørensen, Young Boys
Getty Images
Annonce

Frederik Sørensen ligner en færdig mand i FC Köln og rygtes nu tilbage til Italien, hvor Serie A-klubberne Udinese og Benevento står klar

Danske Frederik Sørensen kan efter fem år i FC Köln være på vej ud. Sådan lyder meldingen i hvert fald i tyske medier.

Forsvarsspilleren var i sidste sæson udlejet til Young Boys i Schweiz men fik meget af tiden afbrudt af skader, og nu tyder meget på, at der skal findes en ny klub.

Det kan meget vel ende med et comeback til den italienske Serie A, som Sørensen har et indgående kendskab til fra ophold i Juventus, Bologna og Hellas Verona.

Den store italienske sportsavis Gazzetta dello Sport skriver, ifølge calcionews24.com, at både Udinese og Benevento har øje for den tidligere U2-landsholdsspiller, som har et år tilbage af kontrakten i det tyske.

I Udinese kan Sørensen blive holdkammerat med landsmanden Jens Stryger.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot