FC Nordsjælland kan være på vej til at sende endnu en spiller til Serie A, da der skulle være opstået interesse for Jacob Steen Christensen
Mikkel Damsgaard er allerede sendt til den italienske Serie A for et stort beløb, og nu kan næste mand i rækken også være på vej.
I hvert fald skulle Sampdoria også være interesseret i den 19-årige midtbanespiller, Jacob Steen Christensen, som spillede 32 Superliga-kampe i sidste sæson.
Mediet Genova24.it skriver, at klubben skulle lure på at hente FC Nordsjælland-talentet til som afløser for Karol Linetty, der er på nippet til at skrive under med Torino.
Jacob Steen Christensen er dog ikke eneste mand på ønskelisten, hvor også Pescaras Gabriele Zappa er at finde.
Ifølge Tipsbladet beretter det italienske medie Corriere di Brescia tilmed om interesse fra Brescia Calcio, hvor danskeren kan blive den direkte afløser for stortalentet Sandro Tonali, der er rygtet til større adresser.
Brescia er dog i den forgangne sæson rykket ud af landets bedste række og på derfor en tur i Serie B.