Ifølge Betfair er der stor tro på, at Paul Pogba skifter Manchester United ud med en ny klub i løbet af januars transfervindue
Superagenten Mino Raiola har mandag sprunget lidt af en bombe i international fodbold, da han har meldt Paul Pogba færdig i Manchester United.
Franskmanden har efterhånden mistet sin stjernestatus i Premier League-klubben, og pladserne i startopstillingen bliver da også kun færre og færre.
Raiola fortæller til Tuttosport, at Pogba ikke længere kan finde glæden i Manchester United, og at det er tid til luftforandringer. Der arbejdes nu på et klubskifte allerede i vinterens transfervindue.
Men hvor skal midtbanemanden tage hen? I de seneste transfervinduer har både Real Madrid og Juventus forsøgt sig, og de er da også fortsat favoritter til en handel sammen med PSG.
Betfair har dog spanierne som de absolutte favoritter til at hente Pogba. Bookmakeren tilbyder odds 3.75 for et klubskifte i løbet af januar.
Real Madrid – 3.75
PSG – 6.00
Juventus – 6.50
Barcelona – 10.00
Inter – 20.00
Bayern München – 21.00
Hvor stor interesse Manchester United har i at skille sig af med Pogba allerede til vinter, vides ikke.