• Udtalelse

Så er det slut: Pogba er færdig i Manchester United

Paul Pogba, Manchester United
Getty Images
Annonce

Paul Pogba er en færdig mand i Manchester United, fortæller franskmandens agent Mino Raiola til Tuttosport

Der har de seneste år været stor spekulation om, hvad fremtiden skulle bringe for Paul Pogba, der flere gange er blevet rygtet væk fra Manchester United.

Men nu ser det ud til endegyldigt at være slut med den franske stjerne på Old Trafford. Ifølge transferguruen Fabrizio Romano har Pogbas agent, Mino Raiola, fortalt det italienske medie Tuttosport, at klienten er på vej videre i karrieren.

“Jeg kan sige, at det er slut for Paul Pogba i Manchester United,” lyder det fra Raiola.

Præstationerne i storklubben har i længere tid haft en nedadgående kurve for den 27-årige midtbanespiller, som er forsvundet længere og længere ud af den ideelle startopstilling.

I denne sæson har Pogba kun startet inde i seks kampe, hvoraf de fem har været i Premier League.

Det vides ikke, om udmeldingen betyder, at der kan køres et klubskifte i stillingen allerede til januar, eller om det må vente til sommer. Pogba har fortsat kontrakt med Manchester United til sommeren 2022.

Klubber som Real Madrid og Juventus har ofte været sat i forbindelse med Pogba.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot