• Nyhed

Stolt Zeca overgår klubikon: Jeg ved at alle elsker ham

Zeca, FC København
Getty Images
Annonce

Zeca er den spiller, der har spillet flest kampe som anfører i FC København. En rekord han har snuppet fra Thomas Delaney

Det er kun 3,5 år siden, at Zeca kom til FC København, men det kan for mange virke som en evighed.

Den portugisiskfødte græker gik med det samme ind og tog taktstokken i hovedstadsklubben og blev derfor hurtigt forfremmet til anfører – en position han har holdt siden.

Og i efterårets sidste kamp mod OB kunne Zeca endda tage en fornem klubrekord, som den spiller der flest gange har båret bindet. Midtbaneslideren nåede dengang på 111 kampe – én flere end Thomas Delaney.

“For mig er det fantastisk at være den kaptajn med flest kampe i en klub som FCK, og at nå det samme nummer som Thomas Delaney,” udtaler Zeca ifølge klubbens hjemmeside.

“Jeg ved, at alle elsker ham, og han er en fantastisk spiller, og jeg ved, hvad han betyder i klubben. Jeg har talt med ham et par gange, når han har besøgt os i omklædningsrummet, og han er en dejlig fyr og en dejlig spiller.”

“Jeg er glad for at skrive historie sammen med ham, og jeg er også meget glad over rekorden, fordi jeg som udlænding har fået så mange kampe som anfører.”

Zeca kunne også tage sin kamp nummer 112 onsdag aften, hvor FC København comebacksejrede med 3-2 over AaB.

Anføreren er da også en del af fansenes foretrukne startopstilling, som du kan se her:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot