• Udtalelse

Zeca forklarer FCK-rundkreds: For begge familier

FC København
Getty Images
Annonce

Carlos Zeca kaldte efter sejren over AGF holdkammeraterne sammen til en peptalk, som efterfølgende har fået masser af omtale

FC København tog i søndags et skridt ud af krisen, da man slog AGF med 1-0 på udebane efter en højdramatisk kamp.

I fokus var selvfølgelig Jonas Winds panenka-scoring, men der har været lige så meget omtale af den rundkreds, Carlos Zeca kaldte FCK-spillerne ind til efter slutfløjt.

Videoen af peptalken gik til anførerens store overraskelse efterfølgende viralt, og nu giver han selv en forklaring på tankerne bag.

“Det var bare et specielt øjeblik for mig, som jeg ville dele med drengene. Jeg kunne se på dem, at de forstod budskabet – at vi er en familie, som vokser op sammen, og som holder sammen. Og for mig personligt passer det virkelig,” siger Zeca til klubbens hjemmeside.

“Mine holdkammerater ved, at jeg er langt væk fra min rigtige familie. Og derfor er drengene min familie, når jeg er her i København. Jeg bruger meget mere tid sammen med dem, end med min rigtige familie. Og fordi det i søndags var min yngste datters fødselsdag, var vi nødt til at vinde for begge ’familiers’ skyld. Det var bare det, jeg sagde til dem efter kampen. Og derfor var jeg ekstra glad for sejren.”

FC København spiller næste kamp i Superligaen på søndag, hvor man får besøg af Lyngby.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot