• Reaktion

Wilczek-opslag skaber undren: Hvad er det for en bog?

Kamil Wilczek, FC København
Getty Images
Annonce

Kamil Wilczek fremviste lørdag en bog på Instagram, og en Twitter-bruger satte sig for at undersøge bogens indhold

På vej til Horsens, forud for FC Københavns Superliga-kamp søndag, havde Kamil Wilczek taget lidt læsestof med til den lange bustur, og i et Instagram-opslag valgte han at vise, hvad der bliver læst i øjeblikket.

Bogens titel stod dog på polsk, så her ville de fleste danske følgere formentlig stå af, men Mediano-værten Sture Sandø valgte at undersøge sagen nærmere og blev tilsyneladende lidt overrasket, da titlen blev oversat til dansk.

Der var nemlig tale om bogen ‘The Courage to be Disliked’ (løst oversat til dansk ‘Modet til at være upopulær’, red.), skrevet af den japanske filosof Ichiro Kishimi.

Bogen er blevet en bestseller på det asiatiske marked og er en selvhjælp, der træner læseren i at stræbe efter personlig tilfredshed og blandt andet ikke at lade sig gå på af andre personers forventninger.

Twitter-opslaget er blevet ganske populært blandt andre brugere, der ser en sammenhæng mellem bogens indhold og den massive kritik, Wilczek har modtaget i forbindelse med skiftet til FC København.

Der spekuleres også i, hvorfor polakken har valgt at vise bogen frem, og at det måske var et forsøg på at fremprovokere en reaktion blandt offentligheden.

Anderledes god stemning er der om en af holdkammeraterne i FCK, der har startet foråret på fremragende facon:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot