• Udtalelse

Virolog om landskamp: Aflys den!

Simon Kjær, Danmark
Getty Images
Annonce

Den svenske virolog, Björn Olsen, anbefaler på det kraftigste, at onsdagens landskamp mellem Danmark og Sverige bliver aflyst

I morgen er der skemalagt en træningskamp mellem Danmark og Sverige på Brøndby Stadion, men optakten har været præget af et stort kaos.

En række af de danske spillere og trænere er blevet sendt hjem i isolation, da blandt andre Robert Skov er testet positiv for coronavirus, og i stedet er der udtaget et næsten nyt hold.

Det er dog umuligt at være sikker på, at smittespredningen er stoppet, og derfor opfordrer den svenske virolog, Björn Olsen, til aflysning af kampen.

“De (Danmark, red.) har et udbrud. Man kan sagtens forestille sig, at flere bliver syge inden længe. De gør det helt rigtige ved at sende spillerne hjem, isolere sig og mindske kontakten,” lyder det fra Olsen til Aftonbladet.

“Det er som regel i omklædningsrummet og i hverdagens nærkontakt, man bliver smittet, men en tæt duel kan også være nok. Det er svært at holde afstand under en kamp. Der er en klar risiko, hvis man står og puster over for sin modstander i en kamp.”

“Er det bare en træningskamp? Aflys den. Flyt den til et andet tidspunkt. Det lyder som en mærkelig begivenhed med muligt smittede hold bare for en træningskamps skyld – midt i en pandemi. Det lyder lidt bizart.”

I artiklen herunder kan du se en mulig dansk startellever til morgendagens kamp, hvor hele 21 spillere har meldt afbud.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot