• Nyhed

Vildt karriereskifte: Juventus-legende i spil som borgmester

Claudio Marchisio, Juventus
Getty Images
Annonce

Den tidligere Juventus-spiller Claudio Marchisio kan ifølge et italiensk medie blive valgt som kandidat til borgmesterposten i Torino

Vi har før set tidligere fodboldstjerner foretage interessante karriereskift, og nu kan der være endnu et på vej.

Denne gang er der tale om den tidligere Juventus-spiller Claudio Marchisio, som ifølge Torino-avisen La Stampa kan være på tærsklen til en vigtig politisk position i byen.

Avisen skriver, at partiet Partito Democratico har i tankerne at opstille Juventus-legenden til borgmestervalget i Torino, som efter planen skal finde sted til efteråret.

Nu 35-årige Marchisio har tidligere bekræftet, at han overvejer at gøre karriere i den politiske verden og skulle lige nu tygge på tilbuddet. Han har i løbet af fodboldkarrieren også ofte udtalt sig om sociale forhold, såsom racisme og flygtningesager.

Den tidligere midtbanespiller er født og opvokset i Torino, og kom i gennem ungdomsafdelingen i Juventus inden gennembruddet på førsteholdet. Det blev til i alt 389 kampe for Den Gamle Dame.

Marchisio stoppede karrieren i 2019 efter et kort ophold i russiske Zenit.

Juventus står også overfor et dilemma, da man efter sigende skal vælge mellem Cristiano Ronaldo og en holdkammerat. Læs mere her:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot