• Nyhed

Vilde rygter: James Rodríguez i nævekamp efter fadæse

James Rodríguez, Everton
Getty Images
Annonce

Der går lige nu rygter om, at de colombianske stjerner James Rodríguez og Jefferson Lerma røg i totterne på hinanden efter nederlaget til Ecuador

Det har ikke gået som smurt for det colombianske landshold i den seneste landskampsrunde, da man har lidt nederlag til både Uruguay og Ecuador.

Specielt tirsdagens afklapsning på 1-6 til naboerne fra Ecuador har vakt opsigt, og nu rammer endnu en dårlig nyhed den trængte fodboldnation.

Ifølge det lokale medie Blu Radio har der nemlig været stor uro i omklædningsrummet efter tirsdagens kamp, og der skulle endda været blevet uddelt knytnæveslag.

Et andet medie, Caracol Radio, har efterfølgende kunne afsløre, at der var tale om stjernerne James Rodríguez og Jefferson Lerma, som havde en diskussion, der udviklede sig til håndgemæng.

Intet er endnu bekræftet, men noget er sandsynligvis hændt, da landstræner Carlos Quieroz efter sigende har meddelt forbundet, at han er klar til at forlade posten. Det skriver det portugisiske medie Record.

Efter fire kampe i den sydamerikanske VM-kvalifikation ligger Colombia lige nu nummer syv med fire point.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot