Det brasilianske fænomen var i hopla i Champions League-kvartfinalen i 2003 mod Manchester United, hvor tre kasser var nok til et stående bifald
Vi tager en tur tilbage i tiden. Nærmere bestemt den 23. april 2003, hvor Real Madrid gæstede Manchester United i kvartfinalereturen i Champions League.
Spanierne havde vundet 3-1 hjemme og skulle derfor en tur til Old Trafford for at forsvare føringen.
Avancementet til semifinalen kom dog aldrig i fare, da man havde en sprængfarlig Ronaldo på top, og med tre guddommelige mål på under en time, kunne fænomenet lade sig udskifte til stående klapsalver af både ude- og hjemmepublikummet.
Se det hele i videoen her:
Ronaldo og Real Madrid røg dog ud i semifinalen til Juventus, som senere tabte finalen til AC Milan.