Lyngby vandt onsdag aften hele 9-0 over Slagelse i Sydbank Pokalen, og undervejs scorede Nicolai Geertsen et af sæsonens mest utrolige mål
Mens andre store klubber var i problemer i onsdagens kampe i Sydbank Pokalen, var snakken en helt anden for Lyngby Boldklub.
Superliga-mandskabet slagtede nemlig 2. divisionsholdet Slagelse med hele 9-0, og sejren kom blandt andet i hus på et helt vanvittigt mål af kaptajnen Nicolai Geertsen.
I anden halvleg kastede den store stopper sig nemlig i vejret og saksesparkede et hjørnespark på overliggeren, og i en liggende position fik han efterfølgende selv klasket returen i kassen.
Du kan se det utrolige mål i videoen herunder, som Geertsen selv har delt på Twitter.