Hvem sætter man til at sparke straffespark ved stillingen 0-1 i 95. minut? Svaret er Croatia Zmijavcis Tomislav Mrkonjic
Vi har tidligere set gode bud på nogle af de mest kølige straffesparksskytter i fodboldverdenen, og nu er endnu en kandidat fundet.
Der er tale om Tomislav Mrkonjic fra den kroatiske klub Croatia Zmijavci, som tilbage i november blev sat til at sparke fra 11 meter-pletten i kampen mod Cibalia.
Det var dog ikke hvilket som helst straffespark, for holdet var bagud med 0-1, og klokken talte 95 minutter spillet. Der var altså tale om opgørets absolut sidste mulighed for point.
Det lod Mrkonjic sig dog ikke påvirke af. Han droppede nemlig tilløbet og tog derved målmanden helt og aldeles på sengen. Se det hele i videoen herunder.