• Udtalelse

Store stjerner hylder Brian Laudrup: “Giv ham bolden og kom af vejen”

Brian Laudrup, Danmark
Phil Cole /Allsport
Annonce

Store stjerner som Franz Beckenbauer og Michel Platini har gennem tiden hyldet den tidligere landsholdsstjerne Brian Laudrup

Brian Laudrup endte med at stå lidt i skyggen af broren Michael, men der skal ikke herske nogen tvivl om, hvor stort et talent, han besad.

Det er en række udtalelser fra nogle af fodboldens største navne vidne om. Verdensstjerner som Franz Beckenbauer, Michel Platini, og endda Michael Laudrup, har i gennem tiden hyldet Brian Laudrup, og vi har samlet en række af de bedste citater.

Franz Beckenbauer:
“Brian var den dyreste spiller i Bundesligaen, da Bayern München købte ham. Var han pengene værd? Helt klart. Han fortjente sin løn. Ligesom som sin bror, Michael, var han en verdensklassespiller, og han hjalp klubben meget.”

Michel Platini:
“Han er bedre, end hans bror var på den alder,” udtalte franskmanden om en ung Brian Laudrup.

Michael Laudrup:
“Brian er som et spejl. Han kan det samme som mig selv og endda lidt bedre. Det er fantastisk at spille sammen med ham.”

Graeme Le Saux:
“Jeg har spillet mod mange verdensklassespillere. Zidane, Figo, Raúl, Henry, Bergkamp, Hagi, Stoichkov, Maldini og begge Ronaldo’er. Den bedste modstander er enten Figo eller Brian Laudrup.”

Paul Gascoigne:
“Brian Laudrup var en fantastisk spiller. Selvom du vidste, hvad han ville gøre til træning, kunne du alligevel ikke stoppe ham. Jeg husker, at Stuart McCall prøvede at tage bolden fra ham otte eller ni gange, men han kom aldrig tæt på, selvom Brian lavede det samme trick hver gang.”

Ally McCoist:
“Vores taktik var simpel. Giv Brian bolden og så ellers bare komme af vejen, når han fik den,” har Rangers-holdkammeraten udtalt.

Specielt i Skotland opnåede Brian Laudrup legendestatus. Her kan du se hvorfor:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot