• Reaktion

Vantro Wind: Det er simpelthen løgn

Jonas Wind, FC København
Getty Images
Annonce

Jonas Wind kunne ikke tro sine egne øjne, da FC København kom bagud 0-1 til IFK Göteborg i torsdagens Europa League-kamp

FC København klarede sig lige akkurat videre i Europa League, da man torsdag aften kæmpede sig tilbage fra 0-1 til 2-1.

Det lå ellers ikke i kortene, at svenskerne skulle bringe sig foran sent i anden halvleg, da københavnerne havde fuld kontrol over opgøret, og målscorer Jonas Wind havde også svært ved at tro sine egne øjne ved målet.

“Det er simpelthen løgn, det her, tænkte jeg, da vi kom bagud. Vi havde jo brændt et hav af chancer, og så scorer de på deres første. Men vi formår at holde moralen oppe, holdet står sammen og kommer stærkt tilbage og heldigvis får vi hevet den hjem til sidst. Stefan har været lidt efter mig med, at jeg ikke kom nok i feltet på dødbolde, men det lykkedes vist meget godt denne gang,” udtaler Wind til FC Københavns hjemmeside.

FC København møder i næste runde polske Piast Gliwice, som her til aften slog østrigske Hartberg ud med 3-2. Kampen spilles i Parken næste torsdag.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot