• Nyhed

Uruguayanske stjerner går i krig: Sviner FA for Cavani-dom

Edinson Cavani, Uruguay
Getty Images
Annonce

Edinson Cavani er blevet idømt tre spilledages karantæne og en bøde for at have ytret sig racistisk på sociale medier

Tidligere på sæsonen blev Edinson Cavani involveret i en sag om angivelig racisme, efter han havde brugt ordet ‘negrito’ om en ven på sociale medier.

Det valgte det engelske fodboldforbund (FA) at tage op, og kort inden nytår blev Manchester United-spilleren dømt i sagen. Det kostede tre spilledages karantæne samt en bøde på lige under en million kroner.

Cavani forsvarede sin uskyld med, at ordet på ingen måde er et racistisk udtryk i uruguayansk kultur, og nu får han opbakning af det meste af hjemlandet.

I fællesskab med flere af landets stjerner har den uruguayanske spillerforening således udformet et skriv, hvor man vender bøtten og langer gevaldigt ud efter FA.

Spillere som Diego Godín og Luis Suárez har delt opslaget, hvor man blandt andet anklager FA for diskrimination og manglende forståelse for andre landes kultur i sin vurdering af sagen.

“Edinson Cavani har aldrig foretaget sig noget, der kan opfattes som racistisk. Han har kun brugt et almindeligt udtryk fra vores sprog til at referere kærligt til en vellidt person og god ven. At opfatte hvad der er i hovedet på folkene i det engelske fodboldforbund som den eneste rigtige fortolkning, er i sig selv en diskriminerende handling mod uruguayansk kultur,” lyder det blandt andet i dokumentet.

Edinson Cavani overstod sin første karantænedag, da Manchester United slog Aston Villa med 2-1 i fredags.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot