• Nyhed

UEFA overvejer at rykke FC Midtjylland-Liverpool ud af Danmark

Liverpool FC v FC Midtjylland: Group D - UEFA Champions League
Getty Images
Annonce

Ifølge Liverpool Echo overvejer UEFA at flytte FC Midtjyllands Champions League-kamp mod Liverpool på grund af corona-restriktioner

FC Midtjylland spiller i aften sin fjerde gruppekamp i Champions League mod Ajax, og hvis ikke der kommer point på kontoen, ser de danske mestre ud til at være færdige i Europa for denne omgang.

Bliver det til point, lever håbet dog fortsat, hvor der resterer en udekamp mod Atalanta og en hjemmekamp mod et muligt reservespækket Liverpool-mandskab.

Kampen mod Liverpool kan dog blive uden hjemmebanefordel, da UEFA i øjeblikket overvejer at flytte den til et græstæppe udenfor Danmarks grænser. Det skriver Liverpool Echo.

Grunden er, at de engelske corona-restriktioner ikke tillader rejser til Danmark, ligesom man så det i landsholdspausen.

Derfor er UEFA lige nu ved at se på andre muligheder for at gennemføre kampen, der er skemalagt til den 9. december, hvis ikke det lykkes at få lempet restriktionerne.

Her er der flere arenaer i spil, men ifølge Liverpool-mediet er det mest sandsynligt, at UEFA vil flytte kampen til Borussia Dortmunds hjemmebane, Signal Iduna Park.

Det er desuden en bane, Liverpool-manager, Jürgen Klopp, kender særdeles godt, da han opnåede store resultater i den tyske storklub i årene inden skiftet til engelsk fodbold.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot