Det tyske medie 90min anbefaler Werder Bremen at tage et kig på Superliga-spillerne Abu Francis og Mikael Uhre
Flere spillere fra den danske Superliga har før i tiden taget turen til Bundesligaen, og mange af gangene har det da også været med god succes.
Det har det tyske medie 90min også bemærket sig, for de ser ud til at have et godt øje til nabolandet mod nord, hvis der skal hentes kvalitet for billige penge.
Mediet har i en artikel lavet en liste over fem spillere, som de vil anbefale Werder Bremen at hente, og da det skal være realistisk for den økonomisk trængte klub, har der også sneget sig to spillere fra Superligaen med.
Der er tale om FC Nordsjællands Abu Francis samt Brøndbys Mikael Uhre, som begge har imponeret i efteråret og derfor børe være på blokken i Werder Bremen.
Den nordtyske klub har gode erfaringer med spillere fra Superligaen. De har således tidligere hentet Ludwig Augustinsson og Thomas Delaney i FC København.
Det er dog relativt store navne, Francis og Uhre er kommet i bås med, da Martin Ødegaard og Shinji Kagawa også er at finde på listen.