• Transfer

Transferekspert afslører: Messi ville til Chelsea i 2014

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Transfereksperten Gianluca Di Marzio skriver i sin nye bog, at Lionel Messi var indstillet på at tage til Chelsea tilbage i 2014

Lionel Messi var angiveligt tæt på et skifte til Manchester City denne sommer, men det er ikke første gang, Barcelona-stjernen har været på vej til Premier League.

Den italienske transferekspert, Gianluca Di Marzio, afslører nemlig i sin nye bog ‘Grand Hotel Calciomercato’, at Messi var så godt som enig med Chelsea tilbage i 2014. Det skriver Daily Mail.

På daværende tidspunkt var José Mourinho i gang med sin anden tørn i London-klubben og havde efter sigende overtalt argentineren til et skifte med lovning om titler.

Med til at lokke verdensstjernen væk fra Camp Nou har der også været en stor pose penge fra Roman Abramovich, som skulle have stået klar med vanvittige 400 millioner kroner per sæson.

Den første kontakt skulle være opstået i januar 2014, hvor Messi stod midt i en sag om skattesvindel, og skiftet til Chelsea var en mulighed for i fremtiden at slippe for de spanske myndigheder.

Lionel Messi var dog ikke den eneste spiller, som Chelsea ville snuppe i Barcelona. I Sommeren 2014 kom en handel med Cesc Fabregas på plads, og den skulle vise sig at koste aftalen med Messi.

Den tidligere Chelsea- og Barcelona-spiller, Deco, havde stillet støvlerne på hylden og fungerede som agent og mellemled i forhandlingerne, men under Fabregas-handlen blev han frosset ud undervejs.

Det blev Messi fortalt, og han valgte efterfølgende at afslutte samtalen med Mourinho og holdet fra Stamford Bridge.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot