• Udtalelse

Tidligere kæmpetalent indrømmer: Stjal Ferdinand og Rooneys støvler

Ravel Morrison, Manchester United
Getty Images
Annonce

Det tidligere Manchester United-talent, Ravel Morrison, indrømmer at have haft lange fingre i omklædningsrummet

For godt ti år siden rådede Manchester United over et af verdens største talenter i Ravel Morrison, som flere spåede til at blive det næste store hit i Premier League-klubben.

Det gik dog langt fra som ventet for englænderen, der ikke kunne forene sig med et liv som professionel atlet, og efter en karriere på flere mindre adresser står han nu uden kontrakt.

Derfor har Morrison haft god tid til at deltage i et interview på Youtube-kanalen ‘Five’ sammen med Manchester United-legenden Rio Ferdinand, og her kom der et par sandheder på bordet.

Snakken faldt nemlig på en episode, hvor evighedstalentet havde stjålet den tidligere holdkammerats støvler, og nu kom forklaringen.

“Kan du huske, at jeg blev smidt ud af omklædningsrummet for at stjæle dine støvler?” spørger Morrison.

“Var det ikke, fordi du tog vores støvler med ned for at vise dem til dine venner?” spørger Ferdinand tilbage.

“Jeg fik kun en elevløn, og jeg var meget ung. Jeg plejede at få omkring 2.000 kroner for hvert par. Hvis du tager to par, får du 4.000 kroner med hjem til at købe mad til din familie,” lyder forklaringen fra Morrison.

“I fik omkring 30 par støvler. Jeg ville ikke genere nogen, men da jeg så dine (Ferdinands, red.) og Rooneys leveringer på 20-30 par, tænkte jeg ikke, det ville være et problem at tage et par for at give min familie mad.”

Rio Ferdinand forklarer yderligere, at legendariske Sir Alex Ferguson vurderede Ravel Morrison til at have samme niveau som Ryan Giggs og Paul Scholes allerede som 15-årig.

Du kan se hele samtalen her:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot