• Transfer

Tidligere FCK-stjerne tæt på udløb: Vinterskifte kan lure

Oscar Wendt, Gladbach
Getty Images
Annonce

Oscar Wendt har kontraktudløb i Gladbach, og ifølge et svensk medie er der ikke noget, der tyder på en forlængelse

I FC København har man de seneste mange år haft flere gode venstrebacks i gennem systemet, og én af dem var svenske Oscar Wendt, som i 2011 blev solgt til Gladbach.

Men efter knap 10 år i Bundesliga-klubben ser det nu ud til at være slut. Den 35-årige venstreback har mistet pladsen i startopstillingen, og da han samtidig har kontraktudløb til sommer, ligner det et snarligt exit.

Sådan skriver det svenske medie FotbollDirekt, der samtidig kæder Wendt sammen med et skifte hjem til IFK Göteborg, hvor FC København i sin tid hentede ham. Der skulle dog ikke være nogen konkret kontakt mellem klub og spiller.

Spørgsmålet er dog, om FC København kan finde på at agere. Der er lige nu stærke rygter om, at man vil sende landsmanden Pierre Bengtsson videre i karrieren denne vinter, hvilket kan efterlade et hul på venstre back.

Der resterer godt nok Bryan Oviedo og Nicolai Boilesen, men cheftræner Jess Thorup foretrak i slutningen af efteråret at anvende sidstnævnte i midterforsvaret, hvilket måske kan åbne døren for en tilgang.

Oscar Wendt spillede fra 186 kampe for FC København i perioden 2006-2011.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot