• Nyhed

Tidligere FCK-profil tæt på utidigt karrierestop

Erik Johansson, FC København
Getty Images
Annonce

Den tidligere FC København-profil, Erik Berg, er ifølge et svensk medie tæt på at stoppe at stoppe karrieren efter store skadesproblemer

Den svenske midtstopper Erik Berg (tidligere med efternavnet Johansson) havde et par gode sæsoner i FC København men valgte i 2018 at tage hjem til Sverige og Djurgården.

Den sidste tid i Superligaen blev spoleret af en alvorlig knæskade, og skadesproblemerne er fortsat i den nye klub. Nu kan karrieren lakke mod enden.

Det svenske medie Expressen skriver, at 32-årige Berg ikke har været til træning i Djurgården hele ugen, og at klub og spiller lige nu er i dialog om at afbryde kontrakten.

Det forventes at ske inden for et par uger, og det kan betyde, at Berg helt stopper med fodbold på højt plan på grund af de tilbagevendende skadesproblemer.

Erik Berg døjede med knæet i slutningen af sidste sæson efter også at have siddet ude i store dele af sæsonen forinden.

Svenskeren vandt både det danske mesterskab og pokalturneringen to gange med FC København.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot
ANNONCE