• Udtalelse

Thorup vragede profiler: Vi har lukket rigtig mange mål ind

Jess Thorup, FC København
Getty Images
Annonce

Både Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Kalle Johnsson var bænket for FC København til dagens kamp mod Randers FC

Jess Thorup havde for alvor valgt at ryste posen til dagens kamp mellem FC København og Randers FC.

Ellers etablerede startere som Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Kalle Johnsson var sendt en tur på bænken, hvilket kom som en stor overraskelse, da startopstillingerne blev offentliggjort.

Det skete som konsekvens af, at FC København i de seneste kampe havde lukket for mange mål ind, og nu skulle der prøves med noget andet.

”Vi har lukket rigtig mange mål ind, og som jeg før har sagt, er det ikke kun målmandens og forsvarets ansvar. Men nogle skal man prøve noget nyt og give andre chancen, og Sten har gjort det godt til træning over lang tid, så jeg synes, at det nu var tiden til at se, hvad han kan bidrage med,” siger Thorup ifølge klubbens hjemmeside.

”0-0-kampen mod FC Midtjylland var en af vores bedre defensivt, hvor Boilesen og Nelsson i midterforsvaret, så derfor valgte jeg dem i dag. I vores sidste kamp sparede jeg Victor Kristiansen, der havde nogle småproblemer, og brugte i stedet Boile på backen, men han kan give meget til holdet, når han spiller centralt. Samtidig kom Nelsson tilbage fra U21-EM med en succesoplevelse og var efter min mening den bedste centerforsvarer i gruppespillet, men ud over Zanka har vi også Bjelland og Marios. Nu må vi se til næste kamp.”

Næste kamp for FC København er derbyet mod Brøndby på søndag.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot