• Offsite

Thomas Franks første Brøndby-hold: Her er de i dag

Annonce

I 2013 overtog Thomas Frank roret i Brøndby. I dag kigger vi på de 11 spillere, Frank sendte i aktion i sin Superliga-debut imod FC Vestsjælland

Lukas Hradecky Brøndby
 

Målmand – Lukas Hradecky

Klub: Bayer Leverkusen

Den finske målmand var netop blevet hentet til Brøndby få uger efter Thomas Franks ansættelse i klubben.

Hradecky nåede to sæsoner i Brøndby-trøjen før han blev solgt til Eintracht Frankfurt i Bundesligaen, og senere solgt videre til Bayer Leverkusen, hvor han også er fast mand i dag.

Den finske landsholdsmålmand gik hurtigt hen og blev en fanfavorit på Brøndby Stadion, og nåede at spille 80 kampe for klubben.

Højre back – Frederik Holst

Frederik Holst

Klub: Elfsborg

Frederik Holst kom op igennem ungdomsrækkerne i Brøndby, og blev hevet op på førsteholdet ved Thomas Franks ankomst i klubben.

Her blev Holst benyttet på flere forskellige positioner, men begik sig mest på højre back under Frank.

I 2017 blev Brøndby-drengen så solgt til hollandske Sparta Rotterdam, og i 2018 solgt videre til svenske Elfsborg, hvor Holst har været en stor succes.

Central forsvar – Dario Dumic

Dario Dumic

Klub: Twente FC

Ligesom Frederik Holst blev Dario Dumic i sommeren 2013 rykket op på Brøndbys førstehold. Her gjorde Dumic det faktisk rigtig fint, men gled senere længere og længere væk fra startopstillingen.

I 2016 blev han så udlejet til NEC Nijmegen i Holland, der senere hentede forsvarsspilleren på en fri transfer.

I Nijmegen blev Dario Dumic en stor succes, og blev året efter solgt videre til FC Utrecht.

Her blev Dumic først udlejet til Dynamo Dresden og efterfølgende til SV Darmstadt, inden han sidste sommer blev solgt til Twente FC, hvor han i dag spiller fast.

Central forsvar – Martin Albrechtsen

Martin Albrechtsen

Klub: FC Græsrødderne

Martin Albrechtsen var året forinden hentet til Brøndby fra FC Midtjylland, og skulle med sin rutine styre de unge drenge i forsvaret i Brøndby.

Den rutinerede forsvarsspiller nåede faktisk fem år i klubben og 108 kampe, inden han skiftede videre til AC Horsens, og via Avarta endte i Serie 1-klubben Værebro Boldklub. Frem til for et par uger siden spillede han Københavnsserie med FC Græsrødderne, som dog har valgt at trække sig fra rækken og i stedet skal spille Ols Boys-fodbold.

Trækker sig fra KS: Sådan ser FC Græsrøddernes hold ud i dag

Venstre back – Patrick Da Silva

Patrick Da Silva

Klub: Uden klub

Og søreme om vi ikke har endnu en spiller der blev rykket op i førsteholdstruppen under Thomas Frank. Patrick Da Silva gjorde det fremragende i sin første tid som seniorspiller i Brøndby, hvor han faktisk i flere perioder holdt Riza Durmisi ude fra holdet.

Med tiden overtog Durmisi dog pladsen, da Da Silva ligeledes døjede med skader. Han skiftede derfor til Randers på leje i 2015, og skiftede permanent til FC Nordsjælland i 2017.

Frem til oktober sidste år spillede Patrick Da Silva i Lyngby i Superligaen, men han er i dag uden klub.

Central midtbane – Mikkel Thygesen

Mikkel Thygesen

Klub: Stoppet

Denne sommer indstillede Mikkel Thygesen sin karriere i FC Roskilde, og blev istedet assistenttræner i FC Helsingør.

Mikkel Thygesen nåede 103 kampe på fire år i Brøndby, inden han skiftede videre til Hobro.

Selvom Thygesen aldrig nåede samme højder som han gjorde i FC Midtjylland, blev han stadig værdsat for sin fight på Vestegnen, og scorede da også flere vigtige mål for klubben.

Central midtbane – Martin Ørnskov

Martin Ørnskov

Klub: Stoppet

Gode gamle Martin Ørnskov lagde støvlerne på hylden sidste sommer. Han blev hentet til Brøndby af Thomas Frank i 2013, men gik aldrig hen og blev en fanfavorit på Vestegnen.

Han nåede 100 kampe på tre år i den gule trøje, før at han i 2016 skiftede til Lyngby, som han stadig repræsenterede frem til sit karrierestop.

Højre kant – Andrew Hjulsager

Andrew Hjulsager

Klub: KV Oostende

Andrew Hjulsager scorede faktisk Brøndbys enlige mål i denne kamp, som iøvrigt endte 1-1. På dette tidspunkt var Hjulsager kun 18 år gammel og viste sig allerede flot frem i en ung alder.

I 2017 blev den tidligere Brøndby-profil så solgt til spanske Celta Vigo, hvor han dog aldrig slog igennem. Efter en udlejning til Granada, skiftede Hjulsager i 2019  til belgiske Oostende, selvom der angiveligt også var dansk interesse.

Hjulsager har stadig kontrakt med Oostende frem til 2022, men han har for nyligt udtalt, at han godt kunne finde på at tage videre allerede efter denne sæson.

Tidligere Brøndby-profil åbner op for sommerskifte

Offensiv midtbane – Mathias Gehrt

Mathias Gehrt

Klub: Nykøbing FC

Mathias nåede ikke lang tid under Thomas Frank, inden han blev solgt til hollandske ADO Den Haag. Her startede han som lyn og torden, men efter tre år i klubben fik han ikke forlænget sin aftale.

Han skiftede herefter tilbage til dansk fodbold og FC Helsingør, og via FC Roskilde endte Gehrt så i Nykøbing FC, som han stadig spiller for i 2. Division den dag i dag.

Venstre kant – Riza Durmisi

Riza Durmisi

Klub: Salernitana (Udlejet fra S.S. Lazio)

Måske den spiller på dette hold der har fået størst succes efter sin tid i Brøndby. Den hurtige venstre back var i denne kamp placeret på venstre kanten, men blev med tiden en profil for Brøndby på backen.

I 2016 blev Durmisi solgt til spanske Real Betis, hvor han i starten var fast mand, men med tiden fik mindre og mindre spilletid.

I 2018 skiftede den tidligere landsholdsspiller så til italienske Lazio, men her har han aldrig slået igennem. Sidste sæson var han udlejet til OGC Nice uden succes, og det har heller ikke været nogen dans på roser under lejeopholdet i Salernitana, hvor han er nu.

Efter oprykning: Salernitana vil under ingen omstændigheder beholde Durmisi

Angriber – Simon Makienok

Simon Makienok

Klub: St. Pauli

Under det meste af Thomas Frank regime i Brøndby, stillede han med store Simon Makienok på toppen. Han nåede da også at score 36 mål i 79 kampe for klubben, inden at han blev solgt til Palermo for et flot millionbeløb.

Makienok har sidenhen været hårdt ramt af skader, og har i sin Palermo-tid været udlejet til Charlton og Preston. Han skiftede i 2017 til Utrecht, hvor han var meget skadet.

Sidste sommer drog han til St. Pauli, hvor han i første halvdel af sæsonen havde stor succes, men i 2021 har han primært været bænket og fået sporadiske indhop. Måske tiden allerede nu er til noget nyt?

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot