• Transfer

Efter oprykning: Salernitana vil under ingen omstændigheder beholde Durmisi

Riza Durmisi Danmark
Getty Images
Annonce

Alt tyder på, at Riza Durmisi i sommerens transfervindue skal på jagt efter en ny klub, efter at lejeopholdet i Salernitana slutter

Riza Durmisi er i denne sæson på lejeophold hos Serie B-klubben Salernitana, der i weekenden sikrede sig oprykning til Serie A.

Selvom det burde være en stor gevinst for den danske back, at han og holdet rykker op i landets bedste række, er det altså alligevel ikke tilfældet. Durmisi har nemlig langt fra været fast mand på holdet, og de seneste måneder har han slet ikke fået spilletid.

Derfor kan det italienske medie Italy 24 News Sport slå fast, at den tidligere Brøndby-profil forlader klubben til sommer.

“Det er med garanti, at han (Durmisi, red.) vil forlade klubben efter denne sæson. Klubben har slået fast, at der skal en revolution i spillertruppen til for, at de kan begå sig i landets bedste række,” skriver mediet.

Dermed vender Durmisi altså tilbage til Lazio efter denne sæson, men Rom-klubben har absolut heller ingen planer om at benytte ham, hvorfor alt tyder på, at han til sommer skal på udkig efter en ny klub, og det bliver højst sandsynligt på en noget lavere hylde.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot