FC København var den mest sete klub blandt Superliga-seerne i løbet af efteråret, og kampen mod AGF var på skærmen i flest danske hjem
Der var i alt 6,7 millioner seere til Superligaens 78 kampe i løbet af efteråret, men det var langt fra lige fordelt mellem klubberne.
Det hold, der trak flest seere til, var FC København, som indtager en klar førsteplads med knap to millioner seere til deres 13 kampe. Det er i snit 16.000 seere flere end hos ærkerivalerne fra Brøndby IF, der snupper andenpladsen.
Tredjepladsen går til AGF, som lige akkurat slår topholdet FC Midtjylland. Sidst i regnskabet finder vi Lyngby Boldklub, som kun har haft 50.000 seere per kamp.
Seere i alt | Seere pr. kamp | |
1. FC København | 1.973.000 | 152.000 |
2. Brøndby IF | 1.763.000 | 136.000 |
3. AGF | 1.349.000 | 104.000 |
4. FC Midtjylland | 1.204.000 | 100.000 |
5. AaB | 1.045.000 | 80.000 |
6. OB | 1.045.000 | 80.000 |
7. Vejle Boldklub | 966.000 | 74.000 |
8. SønderjyskE | 936.000 | 72.000 |
9. Randers FC | 922.000 | 71.000 |
10. FC Nordsjælland | 795.000 | 66.000 |
11. AC Horsens | 806.000 | 62.000 |
12. Lyngby BK | 650.000 | 50.000 |
Note: Kampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland i 13. spillerunde er ikke talt med i opgørelsen.
Men hvilke kampe har opnået efterårets højeste seertal? Mange vil måske tro, at der er tale om derbyet mellem FC København og Brøndby, men sådan forholder det sig på ingen måde.
Løverne er dog fortsat den ene deltager, men i stedet for de blågule rivaler var det AGF, som stod på den anden side af midterlinjen, da holdene mødtes i Aarhus den 25. oktober. Her fulgte hele 252.000 seere med på tv-skærmene.
Den mindst sete Superliga-kamp i efteråret var derimod oprykkerbraget mellem Lyngby og Vejle, hvor kun 9.000 så med.
Mest sete Superliga-kampe i efteråret
1. AGF – FCK (25. oktober) – 252.000
2. AaB – BIF (1. november) – 223.000
3. OB – FCK (13. september) – 210.000
4. FCM – FCK (8. november) – 204.000
5. AGF – BIF (7. december) – 198.000
6. VB – FCK (27. september) – 197.000
7. FCK – AaB (18. oktober) – 190.000
8. FCK – BIF (20. september) – 187.000
9. VB – BIF (22. november) – 187.000
10. BIF -SJE (13. december) – 169.000