Luis Suarez er fuld af rosende ord over for Manchester United-talentet Facundo Pellistri, som er udlejet til Alaves
Da Luis Suarez rundede sit karrieremål nummer 500 i kampen mellem Atletico Madrid og Alaves, skete det for øjnene af den måske næste store stjerne fra Uruguay.
Manchester United-ejede Facundo Pellistri, der i vinter blev udlejet til netop Alaves, var nemlig på banen samtidig, og her leverede den 19-årige offensivspiller en fremragende præstation.
Det bemærkede landsmanden Suarez også, og efterfølgende har han på Instagram sendt en opmuntrende hilsen til United-talentet.

“En fornøjelse Pellistri. Fortsæt sådan, og så skal det nok blive godt,” skriver Suarez til billedet af de to spillere efter slutfløjt.
Facundo Pellistri har spillet fra start for La Liga-mandskabet ved de seneste tre lejligheder.