Den kroatiske storklub Dinamo Zagreb har mistet sin cheftræner Zoran Mamic, som skal ruske tremmer for økonomisk svindel
En voldsom nyhed har ramt kroatisk fodbold i dag, da storklubben Dinamo Zagrebs træner, Zoran Mamic, er blevet tildelt en længere fængselsstraf.
Mediet Index.hr skriver, at Mamic – i samarbejde med broren Zdravko, skattearbejderen Milan Pernar og klubdirektøren Damir Vrbanovic – har sneget 114 millioner kroner ud af klubkassen, samt snydt i skat for 12 millioner kroner.
Det har det kroatiske retssystem i dag straffet med fire år og otte måneder bag tremmer til cheftræner Mamic, som dog umiddelbart ikke har i sinde at tage imod straffen.
Han er i stedet flygtet til Bosnien-Hercegovina, hvor han også har statsborgerskab, for at skjule sig for de kroatiske myndigheder.