• Offsite

Stoffer, fartbøder og vold: Her er de mest kontroversielle Superliga-spillere i nyere tid

Annonce

Igennem de senere år har vi set flere Superliga-spillere der har haft problemer med blandt andet vold, tyveri og på anden måde har gjort sig uheldigt bemærket

11. Stig Tøfting (Tidligere bl.a. AGF og Randers FC)

Stig Tøfting var en mand der gik til stålet. Både på og udenfor banen. To gange er den tidligere landsholdsspiller blevet dømt for vold, og så blev han ekskluderet fra sin barndomsklub AGF, fordi han drak for meget til klubbens julefrokost og endte i ’håndgemæng’.

Tøfting har ærligt fortalt om disse hændelser i sin bog ‘No Regrets’, hvor han også fortæller om de fire måneders fængsel, han blev tildelt efter vold imod to ansatte på en café i København.

10. Osama Akharraz (Tidligere bl.a. Brøndby IF og AGF)

Efter sit gennembrud i Brøndby skiftede Akharraz i 2012 til AGF. I Aarhus kom Akharraz dog efter noget tid på kant med klubbens fans, som han i en kamp imod Viborg valgte at give fingeren.

Også på Twitter var Akharraz ude med offensive udmeldinger, hvor han bl.a. skrev:

“Føler mig overhovedet ik værdsat i AGF jeg har fucking! lige sikret klubben 3 vigtige point. Nu smutter jeg til Kbh og måske bliver jeg der.”

I dag spiller Osama Akharraz i Ishøj IF.

9. Tobias Grahn (Tidligere bl.a. Lyngby BK og OB)

Tilbage i 2009 spillede Randers træningskamp imod Viborg. I den forbindelse valgte den svenske midtbanespiller at slå Ralf Pedersen ned under kampen, hvilket dog heldigvis for svenskeren ikke kostede ham en voldssag.

Den tidligere Superliga-profil er ligeledes tidligere blevet stillet for retten i Randers for at have kørt uden kørtekort, og mistede faktisk tilbage i 2005 sit kørekort efter at have overhalt ved dobbeltoptrukne linjer, hvilket udover det frakendte kørekort kostede en bøde på 1.500 kroner.

Tobias Grahn har tidligere dannet par med danske Ibi Støving.

8. Marvin Pourié (Tidligere bl.a. Silkeborg IF og FCK)

Med udtalelser som “Jeg er den bedste spiller Silkeborg nogensinde har haft” og infights med holdkammerater på træningsbanen i selvsamme klub, satte den tyske angriber hurtigt kulør på Superligaen.

Den danske målmand Martin Hansen har i sin bog fortalt om, at han engang stødte på Pourié i en bus i England i forbindelse med ungdomsfodbold, hvor de to endte i et skænderi, hvorefter Pourié valgte at spytte danskeren i hovedet.

I dag spiller Pourié i tyske 1.FC Kaiserslautern, som han er udlejet til fra Karlsruher.

7. Erik Mykland (Tidligere FCK)

På banen var Erik Mykland en stjerne for FC København. Efter den elegante nordmand havde lagt støvlerne på hylden, blev hans tilværelse dog alt andet end elegant.

Problemerne startede allerede i tysk fodbold, hvor han efter seks måneder i 1860 München fik revet sin kontrakt over, da han kom i kontroverser med klubben.

I København opstod der ligeledes en uheldig episode, da Mykland efter en bytur lå og rullede rundt på et københavnsk fortorv og ville lægge arm med folk.

De virkelige problemer opstod som sagt efter ‘Myggens’ karrierestop, hvor han åbent har snakket om, hvordan han blev afhængig af kokain, og fik 140 timers samfundstjeneste for at blive taget med stoffet på sig af politiet.

If you can dream it, you can do it ✊🏾New start,new goal, new boots with many goals 🙏🏾🙏🏾 Forza GVI 🇨🇩🇨🇩🇨🇩🇩🇰hvis du…

Posted by Jimmy Mayasi on Thursday, March 22, 2018

6. Jimmy Mayasi (Tidligere Silkeborg og AC Horsens)

“Haha kan kun grine af, jeg ikke er udtaget til kampen i morgen. Det er totalt til grin.”

Sådan skrev Jimmy Mayasi tilbage i 2011 om sin daværende træner i AC Horsens, Johnny Mølby, og så var det slut med angriberen hos de gule.

Jimmy Mayasi brød ligeledes med Silkeborg IF, efter interne problemer. Ambitioner var dog ikke til at tage fejl af, da angriberen som ung brød igennem i klubben. Mayasi ville på landsholdet, og han ville spille Champions League.

De senere år har dog stået på fodbold på Malta og flere ophold i mindre divisionsklubber i Danmark. I dag spiller Mayasi i GVI i Danmarksserien.

5. Christian Keller (Tidligere bl.a. Randers FC og Viborg FF)

Christian Keller kom for alvor i mediernes søgelys, da han optrådte for Randers FC. Her opstod en af de største sager i nyere tid i dansk fodbold, da det kom frem, at Keller havde et forhold med holdkammeraten Jonas Borrings ekskone, som han stadig boede med.

Det skabte selvfølgelig intern splid i Randers, hvor både Borring og Keller endte med at forlade klubben.

4. Arek Onyszko (Tidligere bl.a. Viborg FF, OB og FC Midtjylland)

Tilbage i 2009 blev den tidligere så dygtige polske målmand tiltalt for vold imod sin eks-kone.

BT skrev tilbage i 2009 om episoden:

“Her tog han fat i hende og trak hende ned i kælderen under bebyggelsen. I kælderen slog og sparkede han hende flere gange. Derefter trak han hende med et fast greb i håret op i lejligheden igen – først ud i badeværelset og derefter køkkenet.”

I køkkenet truede han med at ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte overfaldet.

OB, som på det tidspunkt var målmandens arbejdsgiver, valgte at ophæve spillerens kontrakt, hvorefter han drog videre til FC Midtjylland.

3. Mohamed Zidan (Tidligere AB og FC Midtjylland)

Måske den største individualist Superligaen nogensinde har set. Men Zidans karriere blev også beskæmmet af vold mod kæresten, fartbøder og hælervarer.

Han fik en plet på straffeattesten og en bøde på 2.500 kr. for fartovertrædelse, 60 dages betinget hæfte og 40 timers samfundstjeneste efter vold mod sin ekskæreste, mistet kørekort for igen at køre for stærkt, køb af et 116.000 kr. dyrt ur til kun 2.500 kr., som Zidan stolte viste frem på tv, hvilket resulterede i 60 dages betinget fængsel for hæleri.

Efter Superliga-tiden fortsatte Zidan med at være på kanten af loven, da han ikke betalte regninger, betalte med dækningsløse checks, alt imens at egypteren fra tid til anden var oppe og toppes med sine holdkammerater i Dortmund.

En farverig karakter der altid vil blive husket i Superligaen.

2. David Nielsen (Tidligere bl.a. FCK, AaB og FC Midtjylland)

Den nuværende AGF-træner er uden tvivl en af historiens mest farverige personer i den bedste danske række. Alle der har læst David Nielsens bog ‘Sorte Svin’ kan skrive under på dette.

Først blev David Nielsen fyret i AaB efter at have slået Allan Gaarde ned under en træning.

Derudover skyldte David Nielsen angiveligt 1,6 mio. kr. til en lokal spillekiosk i Gug på grund af ludomani, hvilket fik angriberen til at belåne sit sommerhus i Skagen.

David Nielsen har ligeledes tidligere mistet sit kørekort i seks måneder, efter at have kørt 165 km/t på de danske motorveje.

Listen med David Nielsens skandaler er lang, og han er derfor at finde i toppen af vores liste.

1. Nicki Bille (Tidligere FC Nordsjælland og Esbjerg fB)

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, når man finder Nicki Bille på en førsteplads.

Bille er bl.a. blevet anholdt for vold mod en flere kvinder, gadeuorden, bidt en betjent i armen, vold imod tjenestemand i funktion, ballade på et værtshus, 40 dages betinget fængsel for at have tildelt en person knytnæveslag og seneste har han været tiltalt for trusler mod en sygeplejerske og trusler mod en person med et luft- og fjedervåben.

Listen er lang, og der er ikke nogen tvivl om, at den tidligere landsholdsangriber er en af de mest kontroversielle spillere i den danske Superliga.

Nicki Bille smidt i fængsel efter brud på alkoholregler

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot