• Offsite

Større end Messi? Ansu Fati slår Barcelona-ikonet på statistikker

Ansu Fati og Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Ansu Fati var igen på tavlen for FC Barcelona torsdag aften, hvor han scorede det første mål i 3-0-sejren over Celta Vigo

Der er noget voldsomt i gærde i FC Barcelona, og det drejer sig om stortalentet Ansu Fati, der er kommet forrygende fra start i denne sæson.

Efter kun to runder i La Liga har den 17-årige offensivspiller allerede scoret tre gange og leveret et oplæg. Senest kom han på tavlen i torsdagens sejr over Celta Vigo.

Men det er ikke det vildeste faktum ved Ansu Fati, for den nyslåede spanske landsholdsspiller er nu gået forbi selveste Lionel Messi i en interessant statistik i den catalanske storklub.

Fati har nemlig bragt sig på i alt 10 La Liga-mål som den hurtigste nogensinde i klubbens historie af spillere under 18 år. Det argentinske ikon nåede “kun” otte scoringer inden sin 18 års fødselsdag.

Den 17-årige holdkammerat kan også slå rekorden for hele La Liga, hvis det lykkes ham at score to mål i løbet af oktober. Den nuværende rekord er på 11 mål og blev sat af Athletic Club-spilleren José Irargorri helt tilbage i 1930’erne.

Det er dog ikke kun i Spanien, at Ansu Fati gør sig bemærket. Barca-fænomenet sætter nemlig flere store angribere til vægs med sin mål/skud-statistik.

Af kun 17 skud på mål er 11 af dem nemlig gået i netmaskerne, hvilket betyder, at 64,7 procent af alle forsøg indenfor målrammen er gået ind.

Det kan hverken Pierre-Emerick Aubameyang, Robert Lewandowski, Harry Kane, Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi toppe. Argentineren ligger eksempelvis kun på 32,7 procent.

Der er derfor blot tilbage at håbe, at Fati kan fortsætte udviklingen – ikke kun for Barcelona men for hele fodboldverdenen.

freebet fra comeon!

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot