Ifølge Ekstra Bladet står AaB til at tjene omkring tre millioner kroner på Jores Okore, der er tæt på et skifte til kinesisk fodbold
AaB er i øjeblikket uden forsvarsspilleren Jores Okore, der har fået fri til at færdiggøre et klubskifte.
Derfor er den stærke stopper taget til Kina, hvor et skifte til Changchun Yatai skulle være på trapperne. Og her står AaB til at tjene gode penge.
Jores Okore har kontraktudløb til sommer, men i stedet for at se ham smutte på en fri transfer, kan nordjyderne indkassere omkring tre millioner kroner for skiftet. Det skriver Ekstra Bladet.
AaB’s sportschef Inge André Olsen vil ikke bekræfte prisen på handlen men fortæller, at Okores skifte er tæt på at falde på plads.