• Udtalelse

Ståle om derby-møde: Det bliver sværere for os

Ståle Solbakken, FC København
Getty Images
Annonce

Ståle Solbakken mener, at det er en kæmpe ulempe for dem, at der ikke kommer ret mange tilskuere til weekendens kamp mod Brøndby IF

FC København klarede sig med nød og næppe videre i Europa League-kvalifikationen, hvor de i går besejrede IFK Göteborg med 2-1 til trods for at være kommet bagud sent inde i anden halvleg.

I weekenden står den så på et møde med de evige rivaler fra Brøndby IF i 3F Superligaen.

Løverne har længe set frem til denne kamp og havde budgetteret med at kunne lukke over 12.000 tilskuere ind til en ægte fodboldfest, men dette er nu reduceret til sølle 500 grundet nye corona-restriktioner i hovedstadsområdet.

Dette er ifølge FCK-træner Ståle Solbakken en kæmpe ulempe.

“Der er ingen tvivl om, at det bliver sværere for os at gå ind til den kamp uden tilskuere. Det er ikke nogen undskyldning, men det er en forklaring. Det er jo nemmere for spillerne at løbe foran 12-13.000 tilskuere end foran nul tilskuere,” siger Solbakken til Ritzau.

FC København skal i kampen forsøge at få deres første point i sæsonen, da de tabte 2-3 til OB i første runde. Brøndby leverede et flot comeback mod FC Nordsjælland, som besejrede 3-2 efter at have været bagud 0-2.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot