• Kamp

Indskifter blev europæisk redningsmand for FC København

Robert Mudrazija, FC København
Getty Images
Annonce

FC København var bagud 0-1 mod Göteborg, men en indskiftning af Robert Mudrazija vendte opgøret på hovedet

Torsdag aften trådte FC København ind i Europa League, da der ventede et møde med IFK Göteborg i anden kvalifikationsrunde.

Det var samtidig en mulighed for at få sæsonen sparket ordentlig igang, efter man skuffende tabte Superliga-premieren til OB i søndags.

Spillemæssigt så det også fornuftigt ud for københavnerne i første halvleg, hvor der blev skabt store chancer til blandt andre Kamil Wilczek.

Efter pausen fik FCK dog en kold spand vand i hovedet, da den tidligere AGF’er Tobias Sana scorede efter en omstilling.

Det reagerede Ståle Solbakken hurtigt på, da Mikkel Kaufmann, Pep Biel og Robert Mudrazija alle blev sendt på banen, og sidstnævnte skulle vise sig at blive udslagsgivende.

Først hamrede kroaten bolden i kassen efter godt opspil, og få minutter senere lagde han et hjørnespark ind i panden på Jonas Wind, som headede FCK på 2-1.

Dermed er FC København klar til tredje runde, hvor man enten møder Piast Gliwice eller Hartberg, som duellerer senere på aftenen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot