• Udtalelse

Ståle: De har ingen anelse om hvad FCK-DNA er

Ståle Solbakken, FC København
Foto: Viasat
Annonce

I det store interview med Ståle Solbakken, langer den tidligere FC København-træner voldsomt ud efter ledelsen

Efter fyringen i FC København har Ståle Solbakken holdt sig fra udtalelser, men søndag aften tog nordmanden bladet fra munden i et interview til Viasat.

Her forklarer FCK-koryfæet sine tanker om fyringen og begrundelserne for denne, og her bliver der langet gevaldigt ud efter de ansvarlige.

Solbakken ønsker at lægge kortene på bordet, da den offentlige version ikke stemmer overens med hans egen.

“Det er vigtigt for mig, at sandheden kommer frem. Jeg synes ikke, at det der er blevet fortalt, giver det helt rigtige billede, og det er jeg ked af,” starter Solbakken.

“Aftalen var ikke, at vi ikke skulle sige noget, men at vi skulle holde en respektfuld tone, og den aftale, føler jeg, blev brudt dagen efter.”

“Det var ikke sandheden, de fortalte der. Det var i hvert fald ikke det, de havde fortalt mig, og når det ikke er det, de har fortalt mig, som bliver fortalt til offentligheden, føler jeg ikke, at tingene er, som de skal være.”

“Jeg tænkte, at det nok skyldtes manglende rutine med sådan en situation for dem, som afholdte pressemødet, og sådan noget kan jeg godt bære over med. Det er en svær situation for dem og en svær situation for mig.”

“Men så kom det næste pressemøde med ansættelsen af Jess, og der følte jeg, at der, mellem linjerne og måske også tydeligere end det, blev forsøgt at give et andet billede af sandheden, end hvordan den virkelig så ud.”

“Jeg er fuld af fejl, men jeg er altid ærlig. Jeg siger altid tingene direkte til folk. Nogle af de ting, som er blevet fortalt på pressemøderne, er aldrig blevet sagt til mig.”

“De snakkede også meget om FCK-dna, men dem, som afholdt pressemøderne, i hvert fald nogle af dem, har ingen anelse om, hvad FCK-dna er, og det kom jo frem i deres udtalelser.”

Med disse udtalelser peger Solbakken primært på Bo Rygaard, som ikke har udvist den nødvendige respekt.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot