• Nyhed

Spansk avis tager Braithwaite i forsvar: Svarer kritikerne igen

Martin Braithwaite, Barcelona
Getty Images
Annonce

Den spanske avis Marca svarer igen på den kritik, der er blevet rettet mod Martin Braithwaite siden skiftet til Barcelona sidste år

Det er efterhånden et år siden, at FC Barcelona overraskede de fleste fodboldfans ved at hente Martin Braithwaite til klubben.

Mange tvivlede dog på danskerens berettigelse til at iføre sig den blårøde trøje, og et år efter er der stadig kritiske røster at finde rundt omkring.

Det vil den store, spanske avis Marca dog ikke høre på. De tager Braithwaite i forsvar og giver svar på tiltale til flere af de største kritikpunkter.

Først er der sammenligningen med Luis Suárez, der i sommer forlod Barcelona til fordel for Atlético Madrid, men avisen skriver, at Braithwaite aldrig var en erstatning for den uruguayanske stjerne. Han blev nemlig købt ind et halvt år tidligere for at udgøre backup for den evigt skadede Ousmane Dembélé.

Mange fans har også brokket sig over den umiddelbart høje pris på 135 millioner kroner, som catalanerne betalte Braithwaites tidligere klub Leganés, men det var en pris, som var nødvendig at betale, da man befandt sig uden for transfervinduet.

Prisen er dog langt fra så høj som hos nogle af holdkammeraterne, hvis den fordeles ud over de fire år, offensivspillerens kontrakt lyder på. Så er det pludselig kun knap 34 millioner per sæson, samt en relativt lav løn.

Et tredje kritikpunkt er den begrænsede målscoring, Braithwaite har leveret i sin tid i Barcelona. Det blev kun til et enkelt mål det første halvår, men efter sommerpausen har danskeren banket yderligere fem bolde i kassen.

I den forbindelse sammenligner Marca klubbens nye nummer ni med den nuværende assistenttræner, Henrik Larsson, der scorede 19 mål på to sæsoner. Det er et snit, Braithwaite godt kan nå, inden denne sæson er omme.

“Det er også vigtigt at notere, at Braithwaite, på trods af den konstante debat og den skiftende spilletid, altid har været yderst professionel i sin tid i Barcelona og med en eksemplarisk attitude både på og udenfor banen,” skriver Marca.

“Vær ikke overrasket, hvis den danske angriber fortsætter det hårde arbejde og overvinder flere af sine tvivlere,” sluttes der af med.

Martin Braithwaite har i alt spillet 30 kampe for FC Barcelona siden ankomsten den 20. februar 2020.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot