• Transfer

Silkeborg forhandler om salg af U21-landsholdsspiller

Frederik Alves Ibsen, Silkeborg IF
Getty Images
Annonce

Silkeborg IF meddeler, at der lige nu forhandles om et salg af holdets U21-landsholdsspiller Frederik Alves Ibsen

Der er allerede blevet sendt flere store talenter afsted fra Silkeborg IF denne sommer, og nu er 1. divisionsklubben igen på trapperne til et salg.

Denne gang ser det ud til at blive Frederik Alves Ibsen. Klubben skriver således på sin hjemmeside, at man lige nu er i forhandlinger om et januarsalg af stopperen.

Silkeborg fortæller samtidig, at det potentielle salg får klubben til at opjustere forventningerne til årets økonomiske resultat.

Her går man fra en forventning om et overskud på mellem 5 og 10 millioner kroner til en forventning om et plus på mellem 15 og 20 millioner. Med lidt hurtig hovedregningen skal et salg af Alves altså kunne indbringe godt 10 millioner.

Det nævnes ikke, om der er tale om et salg af spilleren til en anden dansk klub, eller det er udlandet, som venter U21-landsholdsspilleren.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot