• Udtalelse

Sergio Ramos håber på flere Messi-dueller

Sergio Ramos og Lionel Messi
Getty Images
Annonce

Selvom det ville gøre La Liga-forsvaret betydeligt lettere for Real Madrid, håber Sergio Ramos alligevel, at Lionel Messi bliver i Barcelona

Der har de seneste mange år været utallige dueller mellem Sergio Ramos og Lionel Messi, når Real Madrid og FC Barcelona har braget sammen.

Det kan måske være slut, da den argentinske troldmand lige nu kæmper for at slippe ud af kontrakten i Barcelona, og umiddelbart skulle man tro, at der var god opbakning hos ærkerivalerne.

Selvom den catalanske storklub er i en særdeles skrøbelig forfatning i øjeblikket, må man formode, at det bliver lettere at udfordre Real Madrid om La Liga-titlen med Messi på holdet. Alligevel håber Sergio Ramos ikke det bliver til et exit.

“Han har optjent retten til selv at bestemme fremtiden, men jeg ved ikke, om det er det bedste valg. For spansk fodbold, Barcelona og Clásico’erne, håber vi, at han bliver. Det er altid bedst at slå de bedste, og han er en af de bedste i verden,” udtalte Ramos på et pressemøde ifølge Marca.

Der er fortsat forhandlinger i gang mellem Lionel Messi og Barcelona, og onsdagens møde mellem argentinerens far og klubledelsen har ifølge medier ikke ført en løsning med sig.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot