Ifølge The Telegraph har Chelsea sendt otte af sine spillere i corona-karantæne. Seks af dem er smittet med Covid-19
Frank Lampards forberedelser til den nye Premier League-sæson er efter sigende blevet sat et godt stykke tilbage, da hele otte spillere er sendt i isolation.
Ifølge The Telegraph er Mason Mount, Fikayo Tomori, Tammy Abraham, Christian Pulisic, Ross Barkley, Jorginho, Emerson og Michy Batshuayi alle røget i karantæne efter et Covid-19-udbrud i klubben.
De fire første har været på fælles ferie på den græske ferieø Mykonos, som i øvrigt var samme sted, hvor Harry Maguire kom i problemer, og her skulle spillerne angiveligt være blevet smittet med coronavirus.
Det samme er Barkley og Jorginho efterfølgende blevet, mens Emerson og Batshuayi har isoleret sig af frygt for smitte.
Mason Mount og Tammy Abraham er desuden udtaget til Englands Nations League-kampe, blandt andet mod Danmark, og der stilles nu alvorlige spørgsmålstegn ved deres deltagelse.
Chelsea åbner Premier League den 14. september ude mod Brighton.