• Transfer

Robinho vender hjem: Tjener 1.700 kroner om måneden

Robinho, Santos FC
Foto: Santos FC
Annonce

36-årige Robinho afsluttede i sommer sin kontrakt hos Istanbul Basaksehir og har nu skrevet under på en meget beskeden kontrakt i Santos

Efter halvandet år i Istanbul Basaksehir sagde Robinho i sommer farvel til de tyrkiske mestre, og nu vender brasilianeren snuden hjem til Santos FC.

Det var her fodboldkarrieren startede inden salget til Real Madrid i 2005, og nu har den 36-årige boldkunstner skrevet under på en fem måneder lang kontrakt med barndomsklubben.

Og det er ikke for at fylde kontoen op, inden støvlerne bliver lagt på hylden, at Robinho har foretaget skiftet. Santos har nemlig store økonomiske problemer på grund af corona-krisen, og derfor har den tidligere landsholdsspiller valgt at stille op mere eller mindre gratis.

Klubben skriver, at Robinho kun kommer til at tjene, hvad der svarer til 1.700 danske kroner om måneden, hvilket lige akkurat er godkendt af de brasilianske myndigheder.

Faktisk er det tredje gang, at Robinho vender tilbage til Santos, da han har været udlejet til klubben under tiden i både Manchester City og AC Milan.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot