Glen Riddersholm måtte forlade kampen mod AaB med et rødt kort, efter han lod frustrationerne gå ud over et bord på sidelinjen
Det gik vildt for sig i slutminutterne, da AaB tog en tiltrængt sejr på 1-0 over SønderjyskE mandag aften.
Kampen blev afgjort ved en straffesparksscoring af Iver Fossum, kampens dommer havde set farligt spil af Jeppe Simonsen på VAR-skærmen.
Kendelsen fik SønderjyskE-træner Glen Riddersholm helt op i det røde felt, hvilket medførte, at et bord på sidelinjen blev væltet, og det kostede en direkte billet i omklædningsrummet.
Efter kampen forklarede cheftræneren sig med, at det skyldes følelsen af at blive snydt, mens han samtidig undskylder for handlingen.
Se interviewet her: