• Nyhed

Real Madrid-profil ude med benbrud

Federico Valverde, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Federico Valverde pådrog sit et brud på det ene skinneben i søndagens ydmygende 1-4 nederlag til Valencia

Efter en fornuftig resultatmæssig periode for Real Madrid, kom Zinedine Zidanes tropper igen ned på jorden søndag aften, da man fik høvl med 1-4 på udebane til Valencia.

Efter kampen er der dog mere dårligt nyt for de forsvarende spanske mestre, da en af midtbaneprofilerne er røget en tur på skadeslisten.

Real Madrid meddeler således på sin hjemmeside, at Federico Valverde har fået et brud på bagsiden af det ene skinneben. Man vil nu overvåge helingsprocessen.

Klubben skriver dog ikke, hvor længe uruguayaneren må se til fra sidelinjen, men flere medier fortæller, at det formentlig er omkring en måned.

Valverde må dermed blive hjemme fra den kommende landsholdsrunde, hvor Uruguay møder Colombia og Brasilien i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Også Real Madrids resterende kampe i Champions League-gruppespillet ser ud til at måtte spilles uden den dynamiske midtbanemand, mens vigtige La Liga-kampe mod Villarreal og Sevilla også ser ud til at ryge.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot