• Nyhed

Problemerne fortsætter: Koeman er ved at tabe omklædningsrummet

Ronald Koeman
Getty Images
Annonce

Der er en stigende utilfredshed blandt Barcelona-spillerne med cheftræner Ronald Koeman, beretter det lokale medie Sport

FC Barcelona satte førstepladsen i Champions Leagues gruppe G over styr, da man tabte med hele 0-3 på hjemmebane til Juventus.

Det var dog blot endnu en tilføjelse af en lang række svipsere i denne sæson, der også efterlader den kriseramte storklub i alvorlige problemer i den hjemlige La Liga.

Fyringen af Quique Setién og ansættelsen af Ronald Koeman har fortsat ikke haft den ønskede effekt, og nu berettes der om en ulmende uro i spillertruppen.

Barcelona-avisen Sport skriver således, at interne kilder i klubben kan fortælle om en stigende utilfredshed med hollænderens taktik blandt en gruppe spillere.

Kritikken går efter sigende på, at spillerne ikke føler sig tilpasse i den 4-2-3-1-formation, som Koeman har viet sig til, i modsætning til 4-3-3, som i mange år har gennemsyret klubben.

Med den nuværende formation bliver der efterladt for store rum på midten af banen, da der både angribes og forsvares med fire spillere, mens de to midtbanespillere står med en håbløs opgave om at dække resten af banen.

Der skulle dog ikke være nogen problemer med Koemans måde at håndtere spillerne på. Kritikken er udelukkende sportslig.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot