Præsident i FC Porto, Pinto da Costa, ser ingen grund til ikke at forlænge med en ellers aldrende Pepe
Da Pepe forlod Real Madrid tilbage i 2017 og dragede til Besiktas, forventede de fleste, at portugiseren ville være færdig med topfodbold.
Men halvandet år senere gik turen hjem til FC Porto, og siden er det gået over stok og sten for nu 38-årige Pepe. Blandt andet spillede han en stor rolle, da man sendte Juventus ud af Champions League i sidste uge.
Derfor fik Pepe i november, trods sin fremskredne alder, en kontrakt helt frem til 2023, men ifølge Porto-præsident Pinto da Costa, bliver det ikke den sidste.
“Som han spiller lige nu, kommer vi helt sikkert til at forlænge med ham om to år,” udtaler han til Porto Canal ifølge Mundo Deportivo.
Pepe har i alt spillet 170 kampe for Porto.