• Offsite

Pengene værd? – Sådan ville en XI med Brøndbys dyreste spillere på hver position se ud

Annonce

Her får du en kombineret startopstilling med de dyreste spillere, som Superliga-klubben Brøndby IF har hentet til hver enkelte position

Brøndby IF er en af de største klubber i dansk fodbold.

De er både gode til at producere egne spillere og sende videre til store klubber i udlandet gennem deres talentakademi Masterclass, men de har også tidligere hevet den store tegnedreng frem og betalt millioner for spillere på de positioner, hvor de vurderede det nødvendigt.

I denne artikel har vi sammensat en startopstilling med de dyreste spillere, som Brøndby IF ifølge Transfermarkt har hentet til hver enkelte position.

Vi stiller op i 4-3-3. God læsning!

Målmand

Den tyske keeper Marvin Schwäbe blev hentet ind som erstating for Frederik Rønnow i sommeren 2018.

Schwäbe var betragtet som et stort målmandstalent og blev købt fri af kontrakten med TSG Hoffenheim for 5,2 millioner kroner.

Forsvarskæden

Jens Martin Gammelby kom til Brøndby fra Silkeborg IF i sommeren 2018 for intet mindre end 12,7 millioner kroner

Daniel Agger blev Brøndbys dyreste indkøb, da han i 2014 skiftede tilbage fra Liverpool FC for 30 millioner kroner

Max von Schlebrügge får pladsen ved siden af Agger. Han kostede dog slet ikke så meget som den tidligere landsholdsanfører. 5,2 millioner kroner måtte Brøndby give for svenskeren, som de hentede i Anderlecht i 2008.

Thomas Rasmussen tager pladsen på højre back. De blågule betalte 7 millioner kroner for ham i Hansa Rostock. Det var samme pris, som de betalte for Anthony Jung i 2018, men da Rasmussen kom til klubben i 2005 får han pladsen, da det var et væsentligt større beløb på det tidspunkt.

Midtbanen

Magnus Svensson kom til klubben i år 2000 fra Viking FK i Norge, og han kostede 12 millioner kroner. Han nåede at spille fem sæsoner i klubben.

Hany Mukhtar blev købt i 2017 hos Benfica, hvor Brøndby betalte 11,2 millioner kroner for ham. I januar 2020 skiftede tyskeren så videre til Nashville SC i MLS.

Den sidste plads på midtbanen går til Samuel Holmén, som blev hentet til klubben tilbage i 2007. Ham betalte Vestegnsklubben også 11,2 millioner kroner for.

Angrebet

Den svenske kantspiller Magnus Eriksson blev hentet i 2015, hvor Brøndby betalte 7,4 millioner kroner for ham i kinesiske BJ Rehne. Han blev dog aldrig den store succes på Vestegnen og de lod ham skifte for under halvdelen af købsprisen sæsonen efter.

Morten ‘Duncan’ Rasmussen indtager pladsen som den dyreste angriber i Brøndbys historie. Han kostede nemlig 10 millioner kroner, da han i 2006 blev hentet i AGF.

Som den sidste mand i startopstilling får argentinske Alexander Szymanowski pladsen på venstre kanten.

Han blev det dyreste offensive indkøb i klubbens historie, da man i 2014 betalte 13,5 millioner kroner for ham i spanske Recreative Huelva. Han skiftede dog på en fri transfer til CD Leganés allerede sæsonen efter. Han er i dag tilbage i Recreativo Huelva.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot