• Udtalelse

Pavlovic vil vise Brøndby-talenterne vejen

Andrija Pavlovic, Brøndby IF
Foto: Brøndby IF
Annonce

Andrija Pavlovic er ny mand i Brøndby IF, hvor han er klar til at tage ansvar som en af de erfarne herrer i truppen

Brøndby IF har netop præsenteret forstærkninger til angrebet i form af Andrija Pavlovic, som har været rygtet til Vestegnen de seneste dage.

Serberen vender tilbage til Superligaen efter en tid i østrigske Rapid Wien, som også bød på en udlejning til APOEL på Cypern. Dermed er det en spiller med god erfaring, som ankommer til Brøndby.

Den erfaring har Pavlovic også tænkt sig at del ud af til en ung og talentfuld Brøndby-trup.

“Jeg ser meget frem til at komme i gang og begynde træningen med mine nye holdkammerater. Jeg har været i Rapid Wien i et par år, hvor det egentlig startede godt, men af forskellige årsager gik det ikke, som jeg havde håbet,” udtaler Pavlovic til Brøndbys hjemmeside.

“Jeg var lejet ud i sidste sæson, hvor jeg fik scoret mål igen, men så kom Coronaen og lukkede det meste ned. Jeg vendte retur til Rapid Wien her til sommer, men udsigten til spilletid var fortsat lille.”

“Jeg er derfor glad for at komme til Brøndby IF. Jeg brænder for at komme ud og spille fodbold igen, og jeg kan godt lide den sportslige retning, der er sat i Brøndby IF med offensiv fodbold og pres på modstanderen.”

“Jeg har udviklet mig som fodboldspiller og menneske, siden jeg sidst spillede i Superligaen, og i en trup med mange talenter er jeg overbevist om, at jeg er en af de ældre, som skal vise vejen, og det ansvar glæder jeg mig til.”

“Jeg har stor respekt for, at det muligvis ikke er min trøje, der vil blive solgt flest af på grund af min tid FC København, men det ændrer ikke på, at jeg kommer til Brøndby IF, fordi jeg vil vinde kampe, og jeg tror på, at jeg kan bidrage, og at jeg kan gøre en forskel for klubben.”

Andrija Pavlovic kan allerede få debut i morgen mod sin tidligere arbejdsgiver, FC København, når Brøndby gæster Parken.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot