• Kamp

Overbevisende PSG klar til første Champions League-finale nogensinde

Angel Di Maria og Neymar, PSG
Getty Images
Annonce

PSG viste skræmmende styrke i tirsdagens Champions League-semifinale mod RB Leipzig, som blev banket hjem til Tyskland med 3-0

Den første finalist i årets Champions League skulle findes tirsdag aften, og det stod mellem PSG og overraskelsen RB Leipzig, der havde Yussuf Poulsen med fra start.

Det var dog ikke meget, vi så til den danske anfører, for der stod PSG på stort set det hele kampen i gennem.

Det startede allerede efter et kvarters spil, da Marquinhos kom først på et indlæg og stangede franskmændene på 1-0.

Leipzig virkede nervøse og påvirkede af kampens betydning, for der blev skabt forsvindende lidt i første halvleg, mens der også var flere tekniske fejl.

En af dem stod målmand Peter Gulacsi for, da han sparkede bolden direkte i fødderne på en modstander, hvorefter Ángel Di María afsluttede angrebet med sin scoring til 2-0.

Tyskerne kom dog fornuftigt ud til anden halvleg, men hvis der var det mindste håb om at vende opgøret, blev det formentlig smadret ti minutter senere, da Juan Bernat headede PSG på 3-0.

Her var kampen reelt set lukket, og de franske stjerner var da også i fuld kontrol i de resterende 35 minutter, hvor Leipzig da også kom til enkelte muligheder.

Sejrens størrelse var dog ikke et mål for stor, og PSG blev dermed klar til sin første Champions League-finale nogensinde. Modstanderen findes onsdag, hvor Bayern München møder Olympique Lyon.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot