• Nyhed

Opturen fortsætter: Italienske medier hylder Eriksen efter ny sejr

Christian Eriksen, Inter
Getty Images
Annonce

Christian Eriksen leverede endnu en god præstation for Inter, som lørdag aften slog Benevento med 4-0 i Serie A

Midt i ugen blev Christian Eriksen den store helt for Inter, da han som indskifter afgjorde Coppa Italia-braget mod AC Milan med en flot frisparkskasse.

Lørdag aften blev det stærke indhop så kvitteret med en sjælden startplads, da det gjaldt hjemmekampen mod Benevento, og her formåede danskeren igen at imponere.

Han stod blandt andet bag første mål, som gæsternes Riccardo Improta fik skovlet i eget mål, mens der også kom flere andre chanceskabende afleveringer fra danskerens fod.

Det hele skete fra den bagerste midtbaneposition, som cheftræner Antonio Conte forsøger at integrere Eriksen i, og de italienske medier var i hvert fald vilde med resultatet.

“Han lyste San Siro op med sin sparketeknik. Han inspirerede holdkammeraterne, ramte træværket en enkelt gang og var stærk i den defensive fase,” skriver Tuttosport.

Gazzetta dello Sport følger trop ved at fortælle, hvordan Eriksen skabte en masse chancer, og de kårer ham desuden til kampens bedste spiller sammen med midtbanekollegaen Nicolo Barella.

Christian Eriksen gennemførte 100 af 111 afleveringsforsøg, og det var samtidig den kamp i Inter-trøjen, han har haft flest boldberøringer nogensinde.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot