• Offsite

Øl kl. 10.00 om formiddagen: Sådan fejrede Schmeichel og Co. Brøndby-sejr

Getty Images
Annonce

Peter Schmeichel giver et godt billede på, hvordan professionel fodbold har ændret sig, siden han selv spillede i Brøndby

Fodboldens verden er i en konstant udvikling, hvor professionalismen bliver mere og mere ekstrem, og færre og færre ting bliver overladt til tilfældighederne.

Det kan Peter Schmeichel nikke genkendende til. I et interview med den schweiziske avis Blick, giver den danske målmandslegende et godt billede af tendensen med en personlig historie.

Han fortæller om en Brøndby-kamp i Europa i 1991, hvor holdet havde besejret Torpedo Moskva, som efterfølgende blev fejret med manér. I den forbindelse forklarer Schmeichel, hvordan Kim Vilfort og han selv tog på en bytur til den lyse morgen.

“Vi så forsiderne i aviskiosken. Vi gik ind for at købe alle aviserne og en øl hver, som vi drak ude foran. Som professionelle fodboldspillere! Kl. 10 om morgenen! Folk kiggede ud af vinduet, klappede og hyldede os.”

Schmeichel sætter derudover fokus på, hvordan brugen af sociale medier er med til at gøre en fjer til ti høns i en verden, hvor fodboldspillere ikke kan gå udenfor en dør uden at få en telefon stukket op i hovedet.

“Der var ingen billeder, videoer eller noget. I dag ville alle filme dig, lægge dig på de sociale medier og sige; “Se, hvor uprofessionelle!” Det var helt klart uprofessionelt, men vi blev fejret. I dag ville du være blevet korsfæstet.”

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot